Velkommen til Send Flere Krydderier
Hos os får du mad tilberedt ud fra de traditioner, som vores kokke har båret med sig fra deres oprindelseslande. Derfor får du altid mad lavet fra bunden og med stor kærlighed til verdens krydderier og køkkener – uanset om du vælger somaliske sambusaer eller pakistansk butter chicken.
Vi serverer morgenmad, frokost og aftensmad, ligesom vi afholder ugentlige fællesspisninger og kulturelle events i vores to spiserier. Derudover tilbyder vi cateringmenuer til din fødselsdag, julefrokost, reception eller anden begivenhed. Du kan enten få leveret mad lige til døren eller afholde dit arrangement hos os. Vi leverer også frokostordninger til små og store virksomheder.
Vi hører meget gerne fra dig, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller input til os og vores virksomhed.
Send Flere Krydderier er en catering- og cafévirksomhed, der udspringer af ngo’en Diversity Works. I dag driver vi to spiserier på Nørrebro – et i kulturhuset Union på Nørre Allé 7 og et på Den Røde Plads i Nørrebrohallen.
Send Flere Krydderier er en registreret socialøkonomisk virksomhed, hvilket betyder, at vi både driver forretning på markedsvilkår og tager et ekstraordinært socialt ansvar. Send Flere Krydderier er skabt med det formål at skabe job og arbejdspladser til minoritetsetniske kvinder langt fra det danske arbejdsmarked.
Maden i Send Flere Krydderier afspejler vores mangfoldige medarbejderskare. Medarbejdere, der hver dag er med til at få vores spiserier til at blomstre, og som derfor også er med til at skabe job til nogle af de medborgere, der er længst væk fra arbejdsmarked.
Hvorfor hedder vi Send Flere Krydderier?
Vi hedder Send Flere Krydderier, fordi de kvinder, der kom til Danmark i 1980’erne og 1990’erne, altid bad deres familie i hjemlandet om at sende flere krydderier til Danmark. Dengang var der ikke grønthandlere på hvert et hjørne, og når der endelig kom forsyninger fra det store udland, skulle man stå i kø i timevis for at få en lille knold ingefær eller et bundt mynte.
En social økonomisk virksomhed er en virksomhed, der har et sociale sigte, og som skaber værdi på både det individuelle og det samfundsmæssige plan. Socialøkonomiske virksomheder er kendetegnet ved at tilbyde anderledes arbejdspladser, skabe mere velfærd og udvikle innovative løsninger på de udfordringer, vores samfund står over for.